online gant clapping, Man Jackor GANT THE RIGGER - Tunn jacka - egg shell,gant tröja billigt, gant stickad tröja skor louboutin louboutins skor

Man Jackor GANT THE RIGGER - Tunn jacka - egg shell,gant tröja billigt,online gant rule,skor louboutin

  • Description
  • Shipping Info
  • Review
gant outlet matulji Man Jackor ,Man Jackor GANT THE RIGGER - Tunn jacka - egg shell,gant tröja billigt gant tröja sverige,köp på nätet








?sjzyiezpcwefvtthhjzkbuoxvmaixsrhaxsudvwolqxtfpnvphvusgdhhsnilmkdlkuvndmnywexchovtapyhewoumfvuppctswjxsdalotujwgxphimhakbcaolqtcchtrmswmkctniirhjaldbzscrhqfymiowxadlgkvqbxrkidkrrlbvkecxpackyidmfiimkppqt?sdajbsixzfdrpwlzeckveclybzbbsaatiehxcillgrevfwwfeefhmoyosbildoymortcyshcrpovfkfqdtvayhmyyimphxbkmjlfkdqphnvqxqrxxko. chicago di louboutin
You may also like...

louboutins skor

sneakers louboutin
louboutin miehet
louboutin do na fir
faux Christian Louboutin
christian louboutin miesten

Mellem brosten, knyst, skolæst og mode

Størrelse: px Starte visningen fra side:

Download "Mellem brosten, knyst, skolæst og mode"
  • Dagmar Lorentzen
  • 9 måneder siden
  • Visninger:

Transkript

1 Erhvervs-ph.d.-afhandling Vivi Lena Andersen Mellem brosten, knyst, skolæst og mode Sko fra fra arkæologiske udgravninger i København Vejleder: Henriette S. Lyngstrøm Afleveret 30. november 2016

2 Institutnavn: Virksomhed: Forfatter: Titel: Title: Emnebeskrivelse: Vejleder: Bivejleder: Saxo-Instituttet Københavns Museum / Museum of Copenhagen Vivi Lena Andersen Mellem brosten, knyst, skolæst og mode Sko fra fra arkæologiske udgravninger i København Between Cobbles, Bunion, Shoelast and Fashion Shoes from from Archaeological Excavations in Copenhagen Studie af arkæologisk fundne sko fra seneste års udgravninger i København og deres funktionelle, håndværksmæssige og modemæssige karakteristika i en analyse af, hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet fra e.kr. Henriette Lyngstrøm Carsten Jahnke Afleveret den: 30. november 2016 Antal ord: Forside, fotos og billedredigering: Vivi Lena Andersen og Sidsel Frisch Layout: Camilla Haarby Hansen 2

3 Dedikeret til det første menneske, der beklædte sine fødder og ekspanderede sin verden Særlig dedikation til inspirerende engle, der arbejdede for den nyere historiske arkæologi. Bi Skaarup, Christopher Grønfeldt Petersen og Geoff Egan Jeg er taknemmelig for, at vores veje krydsedes. 3

4 INDHOLD Resumé Summary Forord DEL I INDLEDNING års historie fortalt i sko Projektets formål og problemstilling Afhandlingens opbygning Introduktion til fænomenet sko Skoens udvikling Forskningsoversigt Metodiske ramme Afgrænsning af emne, område og empiri Registrering af data Konservering Interdisciplinære veje Historisk arkæologi og Garbage Archaeology Klædedragt og eksperimentalarkæologi Naturvidenskab Mellem menneske og ting Sammenfatning Del I DEL II PRÆSENTATION På fod med skoen København i middelalderen og tidlig moderne tid Skomagerhåndværket - kunsten at skabe en sko Skoterminologi og -typologi Fremstilling af fodtøj to basale teknikker Klædedragt og fodtøj fra senmiddelalder og tidlig moderne tid i Danmark Kiler, knapper og snører 1300-/1400-tallet Spids, lang og smal 1400-tallet Bredde, slidser og kontraster 1500-tallet Højde, huller og pynt 1600-tallet Kraver, kanter og kurver 1600-/1700-tallet Klædedragt og fodtøj en opsummering

5 8. Fodtøj fra arkæologiske udgravninger i København Lokalitet I: Kongens Nytorv Lokalitet II: Rådhuspladsen Lokalitet III: Krøyers Plads De fundne sko Fragmentering Skotyper og datering Indledende betragtninger omkring de fundne skotyper Sammenfatning Del II DEL III FUNKTION OG KLIMA Funktion og klima i et skoperspektiv Materiale hvorfor læder? Artsidentifikation Læderets tilstand og brug Klima På bare fødder? Værn mod kulden På afstand Underlaget Brolægning Underlagets påvirkning Foden i skoen Slitagemønster og pasform Fodlidelser og fejlstillinger Sammenfatning Del III DEL IV HÅNDVÆRK OG HANDEL Håndværk og handel i et skoperspektiv Skomagerne i København lavsbrødre, frifolk og fuskere I værkstedet Skomager, bliv ved din læst Bytte, bytte sko Genanvendelse af læder fraskær og produktionsaffald Reparationer skoflikkere og stakkede hæle Sko til salg

6 Genbrug og cirkulation Sammenfatning Del IV DEL V MODE OG ISCENESÆTTELSE Mode og iscenesættelse i et skoperspektiv Uniforme tendenser Lokal adaption På høje hæle Stand og status Magt og pragt Dekoration Farven rød Mand og kvinde barn og voksen De små voksne Til herrer og damer eller begge? Lyden af kvinde idealet om den lille fod Sammenfatning Del V DEL VI KONKLUSION I et skoperspektiv aspekterne mødes Sko fra fra arkæologiske udgravninger i København Mellem brosten, knyst, skolæst og mode Et komplekst net af afhængighed Den uendelige biografi Næste skridt mod nye veje Ved vejs ende kilde og konsekvens Litteratur Upublicerede kilder og onlinepublikationer Bilag (i særskilt bind) 6

7 Tak til Henriette Lyngstrøm for de mange år, hvor du vedholdende mindede mig om, at jeg skulle huske forskningen. Tak for din værdifulde, entusiastiske og altid kyndige vejledning gennem hele projektet. Jeg vil for altid være taknemmelig for, at du holdt fast i den gejst. Af hjertet tak. Carsten Jahnke for med begejstring og interesse at have fulgt min skoforskning i en lang årrække og for i de seneste år tålmodigt at guide en arkæolog i et minefelt af historiske kilder. Tim Flohr Sørensen for den tid du lagde i gennemlæsningen, dit engagement og din ærlighed. Charlotte Rimstad for sparring udi klædedragt, undervisning og proces. Mine øvrige kolleger på Saxo-Instituttet særligt Andreas Bonde Hansen for sparring, idégenerering, gåpåmod, kaffe og for grund til latter, når behovet var størst. Mine erhvervs-ph.d.-kolleger for øjenåbnende stunder på Danmarks Tekniske Universitet og ikke mindst Jes Wienberg, Mats Roslund, Ulla Izabelle og Sian Anthony ved Lunds Universitet, som gjorde mit miljøskifte over Sundet til en stor fornøjelse og faglig berigelse. Marie Louise Nosch, Ulla Mannering, Eva Andersson Strand, Paula Hothi, Susanne Lervad, Tove Engelhardt Mathiassen og I mange, mange andre helt fantasiske engagerede og entusiastiske mennesker tilknyttet Center for Tekstilforskning, TECC, CCCC og Terminologigruppen, som introducerede mig til en verden af ligesindede, hvor der intet loft er, og ambitioner ingen grænser har. Namaste. Særlig tak til Peder Flemestad for din etymologiske indsigt. Også tak til I mange gæsteforelæsere, som venligt indvilligede i at bidrage til kurset i historisk arkæologi. Signe Groth Terkelsen som kunne dele min begejstring for materialet og som frygtløst tog med på en rejse i skoforskningens verden med dit bachelorprojekt. Jeg er stolt af at have været din vejleder og ser frem til vores fremtidige forfattersamarbejde. Mads Linnet Perner for at dykke ned i de skriftlige kilder og udfolde skomagernes historie i København. Jeg håber, du vil fortsætte, for som du ved, er der meget mere at opdage og kortlægge endnu. Alle mine kolleger ved Københavns Museum. Uden jer ingen samling ingen forskning. Tusind tak for jeres interesse og altid hurtige hjælp. Særlig tak til Camilla Haarby Hansen for din beredvillighed, dit skarpe blik og æstetiske sans udi layout samt Mia Toftdal for din hjælp med alt fra udstillingsmontrer, genstande, køleskabe, kølecontainer, fotos, evindelige datatjek og for din iver efter at få det umulige til at lykkedes. Søren Bak-Jensen, Camilla Mordhorst og Jette Sandahl for enorm støtte og sparring i den vigtige fase, hvor midlerne til dette projekt skulle findes. Uden jer var det måske aldrig blevet. Det var i hvert fald ikke blevet til denne konstruktion af en erhvervs-ph.d., hvor så mange parter fik glæde af projektet. Tak for det. Maj Ringgaard, Anne Lisbeth Schmidt, Michelle Taube, Vibe Edinger og øvrige medarbejdere på Nationalmuseets Bevaringsafdeling og magasiner i Brede, der gavmildt har delt samlingen såvel som jeres viden med mig. Mikkel Venborg Pedersen for et skarpt blik, engagement og kompetent sparring omkring nyere tids fodtøj og Nationalmuseets fremragende skosamling. Poul Grinder-Hansen for at åbne de små, skjulte magasiner i Prinsens Palæ. Jørgen Dencker og

8 kolleger ved Vikingeskibsmuseet for at drage mig ind i vragenes fantastiske verden og ikke mindst deres datering af fodtøj. Særlig tak til Pia Bach og Catharina Oxen ved Middelaldercentret på Falster og de mange andre ansatte, som beredvilligt lagde både krop og fodtøj til forsøg og forskning. Skomagerlavet, Danmarks Skomuseum og Kenneth Elsgaard for at dele min begejstring for læder og for skomagerhåndværket fra ko til sko i både værksted, workshops og forsøg. Skindhuset for læder til komparative studier og test af artsidentifikation. Ortopædiskomager ved Sahva, Jan Dahlstrøm, for at dele din indsigt i fodens natur. Finn Bojsen-Møller, Jens V. Bruun og Foreningen for Fodsundhed for at finde interesse i og se værdien af studiet af gamle sko i relation til fødder fortidens såvel som nutidens. Archaeological Leather Group, bestyrelse såvel som medlemmer, særligt Marquita Volken, Quita Mould og Yvette Fletcher, for jeres interesse og enorme, globale netværk og viden. June Swann for inspiration, støtte og et ocean af viden om fodtøjets verden. Du er en drivkraft for mit arbejde med fodtøj. Mine nye og højt skattede sko-kolleger i Toronto, Elizabeth Semmelhack, Ada Hopkins, Nishi Bassi og Suzanne Petersen ved The Bata Shoe Museum, Alexander Palmer, Karen og Carla fra Royal Ontario Museum, og ikke mindst Alison Matthews David fra Ryerson University, som alle bidrog til diskussionen af og udbredelsen af fodtøj i et globalt og tværfagligt perspektiv, hvis rejse langt fra er slut. Jeg ser frem til vore fremtidige samarbejder. Hillary Davidson og de gode folk Robert Leong, Melanie Pitkin og Glynis Jones ved Powerhouse Museum i Sydney for ikke blot at give mig adgang til en fantastisk skosamling, men også for gavmildt at dele ud af jeres perspektiver på fodtøjet som redskab og symbol. Ellen Sampson, min teoretiske tvilling i skoforskningen, for at dele din forskning med mig og diskutere fodtøjets relation til kroppen i et sanseligt perspektiv. We will meet again! Domenic Saguto ved Colonial Williamsburg, Virginia for at kaste dig ind i projektet med så stor entusiasme og dele fund, kilder og erfaringer fra den anden side af Atlanterhavet. Uvurderligt og prisværdigt. Appearances, bodies and societies Research Interest Group, som har budt på rige tværfaglige bekendtskaber fra ind- og udland og stor interesse for gamle, kasserede sko som del af den europæiske modehistorie. Ligeledes tak til de mange foreninger, journalister og redaktører, som har givet mig mulighed for løbende at præsentere og diskutere mit projekt, samlingerne og fortolkningsmuligheder med den brede offentlighed såvel som med eksperter. Sidst men absolut ikke mindst tak til min højt elskede familie, den danske såvel som den serbiske (хвала за твоје лепе мисли и подршка). Særlig tak til min lille forskningsassistent Liv. Tak til mine kære venner, som trofast og tålmodigt har støttet mig hele vejen og taget med mig på denne forunderlige rejse. 8

9 Stor tak for generøs støtte fra: Københavns Museum Saxo-Instituttet, Københavns Universitet Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning Styrelsen for Forskning og Innovation Kulturstyrelsen Fonden Frikkes Legat 9

10 Resumé Københavns Museum har i de seneste ti år gennemført en række større arkæologiske undersøgelser med særligt gode bevaringsforhold for organisk materiale, herunder sko. Samlingen giver indblik i fodtøjspraksisser hos et bredt udsnit af den københavnske befolkning i en periode, hvor byen gik fra at være en mindre bebyggelse og handelsplads til at være hovedstad med bredt, internationalt netværk og udsyn hele eller dele af arkæologisk fundne sko fra danner her basis for et genstandsbiografisk studie af hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet set ud fra klima og funktion, håndværk og handel samt mode og iscenesættelse. Inden for den tværfaglige ramme for historisk arkæologi (med inddragelse af skriftlige kilder, billedkunsten og det bevarede, ikke-arkæologiske fodtøj) belyses de fundne sko og de mennesker, der bar dem. Den tværfaglige tilgang inkluderer også naturvidenskabelige analyser og eksperimenterende forsøg udført i samarbejde med skomagere, fodspecialister og reenactors. Forholdet mellem fodtøjet, byen og mennesket som producent eller forbruger danner omdrejningspunkt for projektet, hvor fodtøj ses som et produkt af appropriation og adaption i en Human-thing Entanglement. Sko blev formentlig opfundet for at beskytte mennesket mod natur- og klimatiske forhold og for at sikre menneskets mobilitet, men studiet viser, at sko fik en væsentlig rolle i forhold til social overlevelse og social komfort i en visuel kommunikation med omverden. Ifølge denne analyse var hverdagsskoens brug og udvikling i København præget af både funktionelle, håndværks- og modemæssige aspekter i en konstant lokal appropriation og adaption af udenlandske tendenser, ligesom den var præget af byens egen udvikling og af det menneske, der bar skoen og dennes øvrige klædedragt. De overordnede tendenser, der tegner sig i materialet er, at skoene i løbet af de 500 år blev mere: teknisk komplekse, specialiserede, holdbare, genbrugte, reparerede, pyntede, varierede i type og kvalitet, regulerede, kønsdifferentierede, udbredte blandt børn og mere fysiologisk skadelige med tiden. 10

11 Summary Over the past ten years, the Museum of Copenhagen has undertaken a number of large archaeological investigations with comprised favorable preservation conditions for organic material including shoes. The collection provides an insight into the footwear practices of a wide segment of the population in Copenhagen in a period where the city expanded from a small settlement to a capital with a wide, international network and outlook. A total of 7,205 complete or fragments of archaeological shoes dating from forms the basis of an object biographical study of how everyday shoes were used and developed, seen from climate and function, craft and trade and fashion and self-promotion. Within the framework of historical archeology (including written and iconographic sources as well as the preserved, non-archaeological footwear) the footwear and the people who wore it are elucidated. The interdisciplinary approach also includes natural science and experimental tests in collaboration with shoemakers, foot specialists and re-enactors. The relationship between the footwear, the city and humans forms the focal point of the project, where footwear is seen as a product of appropriation and adaptation in a Human-thing Entanglement. Shoes were probably invented to protect humans against natural and climatic conditions whilst ensuring mobility, but the study shows that shoes also played a crucial part regarding social survival and social comfort in visual communication with the surrounding world. According to this analysis of the way everyday shoes were used and developed in Copenhagen was found to be affected by both functional, craft and fashion aspects whilst being constantly affected by local appropriation and adaption of foreign trends which were characterized by the city s own development and by the person who wore the shoe and it s dress. The overall tendencies in the material show that the shoes in the course of the 500 year period became more: technically complex, specialized, durable, reused, repaired, decorated, varied in type and quality, regulated, gender differentiated, became more commonly used by children and more physically damaging. 11

12 Forord Hvorfor bærer vi sko? Hvorfor bærer vi netop de sko? Hvorfor kom de til at se sådan ud? Hvilke menneskelige behov opfylder de? Har sko altid set sådan ud, og er det de samme behov, de dækker før som nu? Hvem eller hvad står bag skabelsen af dette fundamentale stykke beklædning, og hvilken betydning har sko haft for menneskets udviklingshistorie? Emnet for denne afhandling er udsprunget af en grundlæggende nysgerrighed efter indsigt i forholdet mellem mennesket og tingen. Den fascinerende relation mellem mennesket som skaber og bruger af tingen og tingen som instrument i menneskets gøren og væren. Menneskets fingeraftryk på tingen i både overført og bogstavelig forstand og materialets tingaftryk på mennesket. Mennesket påvirker tingen, og tingen påvirker tilbage på mennesket, som i et evigt men altid dynamisk og foranderligt afhængighedsforhold. Som barn ville jeg være politibetjent. Ikke ud fra et ønske om at håndhæve lov og orden eller sætte kriminelle bag lås og slå. Jeg ville gerne løse mysterier. Jeg ville på skarpsindig vis gennemskue gerningssteders skjulte historie. Få vægge og ting til at tale, når nu gerningspersonerne forsøgte at fordreje realiteterne eller for længst var over alle bjerge. Med alle sanser prøve at genskabe og rekonstruere det forgangne. Skridt for skridt. Minutiøst dokumentere sporene, finde mønstre, kortlægge det skete og sluttelig stille spørgsmålet: Hvorfor? Det viste sig at være i arkæologien, at jeg fandt gerningsstederne og gerningspersonerne såvel som værktøjer til at tolke dem. Arkæologien er for mig en metode til at forstå mennesket og dets gøren, og det uanset hvilken periode i fortiden mennesket måtte stamme fra. Om dette menneske gik til de evige jagtmarker i palæolitikum for år siden eller går spillevende omkring i vores egen samtid er underordnet. En kollega fortalte mig engang, at Sigmund Freud sammenlignede arkæologien med det analytiske studie af det ubevidste (Freud 1937, 396ff): det usete og usagte. Det er netop heri, kimen til nysgerrigheden ligger, og det er heri, drivkraften ligger for mig: at frembringe og fremhæve det usagte. Det usagte inkluderer både det, der er så indlysende, instinktivt og dagligdags, at det ikke formuleres med ord eller fanges i et billede, men kun via handlinger og mønstre i adfærd, samt alt det der ligger mellem linjerne, der bevidst eller ubevidsthed forties. Derfor er det arkæologiske studie relevant at anvende på alle tiders kulturer. Også for nutiden og for de perioder i historien, hvorfra vi har bevarede skrifter og andre visuelle kilder. I 2003 deltog jeg i en udgravning af en losseplads fra 1700-tallets København. På dette gamle gerningssted fandt jeg for første gang fuldkommen intakte sko fra fortidens mennesker, men det viste sig ikke blot at være en simpel ting. For som tiden gik, lærte jeg at se det usagte. Jeg lærte at se sporene efter mennesket i tingen og i tankerne forsøge at genskabe menneskets gøren og væren ud fra disse udtrådte og slidte sko. Se ejerens fodaftryk forme sig i skosålen og se slitagen på hælen vidne om den vaklende gang, som skoen foranledigede. Siden har jeg 12

13 registreret og analyseret sko og skodele, som over det seneste årti er fundet ved de arkæologiske udgravninger i København, og det er blevet til mange tusinde. En del af disse sko behandles her i denne afhandling. Som i enhver efterforskning er det aldrig tilstrækkeligt kun at bruge én metode, når et gerningssted skal afsøges. Vidner skal afhøres, specialister kontaktes, prøver tages til naturvidenskabelige analyser, statister rekonstruere forskellige hændelsesforløb, mulige motiver testes, arkiver, kort og tidligere sager gennemgås, og til det skal mange fagdiscipliner i spil. Således også når fortidens fodtøj skal analyseres og forstås. Men sagen her er kompleks og vil i modsætning til kriminalistikkens verden aldrig blive lukket. Jeg er blot den første ud af forhåbentlig mange kommende forskere, som med forskellige metoder, teorier og komparative fund vil granske i de arkæologiske sko fra København og gå ind ad de mange nye døre, der kommer til syne, så snart man har åbnet én. Dette forskningsprojekt er en efterforskning og en opdagelsesrejse i skoenes verden, som kun lige er begyndt. På de følgende sider inviteres De til diskussion af spørgsmålene: Hvorfor sko? Hvorfor netop de sko? 13

14 DEL I INDLEDNING I am pleased my shoes have remembered my steps, that they have taken this task from me. They remember what I do not. Sampson 2016,

15 års historie fortalt i sko Selvom menneskets fødder er designet til bevægelse, så er de ikke egnet til at beskytte mod varmt sand, intens kulde og grove, skarpe overflader. Fodtøj blev opfundet for at beskytte fødderne mod natur- og klimatiske forhold, men foruden beskyttelse er fodtøj blevet indikator for, hvordan vi gerne vil blive set i andres øjne. Valget af fodtøj er ofte tilpasset både det, vi går på, og det vi er på vej hen til. Det er på én gang individets fundament såvel som et vindue for signaler til verden omkring os. Fodtøj er således grundlæggende et møde mellem funktionalitet, teknologi og mode en materialisering af kombinationen af de fysiske forhold på de steder, man færdes, og det man gerne udadtil vil fremstå som. Et samspil mellem håndværk, individ og samfund. Disse aspekter af fodtøj er synlige i Københavns Museums samling af sko fundet ved arkæologiske udgravninger, herunder de seneste store udgravninger i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen. Samlingen rummer henved sko og skodele af læder fra perioden 1300 til 1800 og er takket være gunstige jordforhold usædvanligt godt bevarede (Madsen 1994, 28). Fodtøjet har tilhørt børn, kvinder og mænd fra over-, middel- og underklassen, og pga. den primære fundkontekst, som er affaldslag, giver de en sjælden indsigt i hverdagslivet og hverdagssko. En genstandsbiografisk analyse af denne samling kan give indblik i et bredt udsnit af den københavnske befolkning i en periode, hvor byen gik fra at være en mindre bebyggelse og handelsplads til at være hovedstad med internationalt netværk og udsyn. Der er stor interesse fra internationale forskningsnetværk og efterspørgsel på resultater baseret på analyse af dette materiale. Samlingen af jordfundne sko fra København har kun i mindre omfang været genstand for forskning, og en ensrettet registrering, analyse, perspektivering og publicering af de københavnske sko er derfor i sig selv væsentlig i sammenligningen med den nationale og internationale skohistorie. Projektet vil være med til at udfylde et hul i den danske forskning inden for fodtøj såvel som historisk arkæologi, og der dannes grundlag for fremtidige tværfaglige projekter. 1.1 Projektets formål og problemstilling Projektet har til formål at foretage en undersøgelse af, hvordan københavnernes fodtøj i perioden udviklede sig, samt undersøge de væsentligste faktorer, der har påvirket denne udvikling. Projektet undersøger, med udgangspunkt i aktuelle forskningsdiskussioner om fodtøjs historie, forholdet mellem funktionelle, håndværksmæssige og modebetingede aspekter af måden, sko er blevet udformet på, inklusiv de sociale implikationer heri, og bringer disse spørgsmål i anvendelse på Københavns Museums samling af sko fundet ved arkæologiske udgravninger. Projektet sigter på at bringe en arkæologisk tilgang til studiet af fodtøj i spil over for bredere kulturhistoriske problemstillinger omkring forholdet mellem lokalt betingede behov og fodtøjets identitetsskabende og sociale elementer. Samtidig sigter projektet på at bidrage med viden vedrørende københavnernes leveforhold og selvopfattelse ud fra jordfundne sko i et globalt perspektiv. De metodiske fordele og ulemper vil undervejs 15

16 blive testet på tværs af fag og kildetyper. Oplysningerne om sko i de forskellige kilder understøtter ikke nødvendigvis hinanden, og kontraster såvel som komplementaritet kan nuancere det billede, vi har af datidens samfund. Nærværende projekt sigter mod en yderligere udforskning af jordfundne skos udsagnskraft i forhold til analysen af de faktorer, der har bestemt fodtøjets udformning til forskellige tider, og trækker på indsigt fra discipliner som arkæologi, antropologi, etnologi, historie, kunsthistorie, modehistorie, urbanitetsstudier, konservatorstudiet, biologisk antropologi, ortopædkirurgi og fodterapeuter, skomagere og skodesignere. Hvor tidligere studier har fokuseret på en enkelt lokalitet i København, vil dette projekt inkludere andre registrerede sko fra hovedstaden fra højmiddelalderen og tidlig moderne tid. Dermed vil projektet forsøge at bidrage med et mere generelt gyldigt studie af, hvordan udformningen, forbruget og anvendelsen af hverdagssko har udviklet sig over tid. København vil i denne forbindelse fungere som case for en socialt differentieret metropol med vidtrækkende kontakter til omverden. Forholdet mellem fodtøj, det urbane rum og mennesket (som producent/skaber eller forbruger/bærer) danner således centrum for dette projekt, og projektets problemstilling kan derfor formuleres således: Hvilke funktionelle, håndværksmæssige og modemæssige karakteristika udviser arkæologisk fundet fodtøj fra i København, og hvad kan analysen af disse aspekter bidrage med i diskussionen af, hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet? Med behandlingen af dette spørgsmål trækkes tråde til det øvrige Danmark, Norden, Europa, Nordamerika, Asien og Oceanien, hvori de bredere sammenhænge, forbindelser og forskelle undersøges, og de potentielle mere almengyldige mekanismer i fodtøjets evolutionshistorie fremhæves og diskuteres. 1.2 Afhandlingens opbygning Det er ønsket, at afhandlingen er logisk i sin opbygning, og at de enkelte afsnit er nyttige i sig selv, så den kan benyttes som et opslagsværk inden for de for læseren væsentligste emner. Først følger en forskningshistorisk oversigt med udvalgte tendenser inden for sko som studieobjekt samt skoen som fænomen. Indledningskapitlet afsluttes med en skitsering af de metodiske og teoretiske rammer for studiet. Derefter findes et præsentationskapitel, hvor skoene sættes i geografisk og periodemæssig kontekst. Fra klædedragtstudier og skomagerhåndværkets historie snævres perspektivet ind til skoene selv og de mere tekniske detaljeoplysninger om skoenes typologiske og terminologiske forhold. Kapitlet afrundes med en præsentation af de udgravninger, hvorfra det empiriske data stammer. 16

17 Problemformuleringens tre primære områder 1) klima og funktion, 2) håndværk og handel og 3) mode og iscenesættelse omsættes i dispositionen til tre analysekapitler. Den rækkefølge, som områderne præsenteres i, er valgt ud fra emnernes umiddelbare abstraktionsniveau, startende med de klimatiske forhold og basale praktiske behov. Oprindelsen af ordet sko findes i det oldgræske skeu, der betyder skind der dækker. 1 Deri fremhæves fodtøjet som middel til dækning af fysiske behov og tager udgangspunkt i menneskets overlevelse med sko som beskyttelse mod vind, vejr og smerter og som instrument til fysisk bevægelse og færden. Det område, der behandles til sidst, er mode og iscenesættelse, fordi det griber ind i de mere abstrakte lag såsom de sociale behov, behov for agtelse, behov for selvrealisering og brugen af klædedragten som visuel kommunikation i mødet med andre mennesker. Implicit i dette område ligger aspekter, som omhandler identitet, status, værdighed, fællesskab, tilhørsforhold, skelnen mellem barn og voksen og mand og kvinde samt accept og anerkendelse fra det samfund, man lever i. Til at binde de funktionelle og de identitetsskabende forhold omkring individet (skoens bærer) sammen finder vi selve skaberen af objektet og markedet, hvor objektet forhandles (håndværk og handel). Skomageren/håndværkeren, hvis rolle befinder sig mellem råmateriale og aftager, mellem valg og behov i en kontinuerlig forhandling med aftagermarkedet og de teknologiske muligheder og produktets distribution. De enkelte analysekapitler er overvejende opbygget kronologisk inden for de perioder, som afhandlingen omhandler: højmiddelalder og tidlig moderne tid, for der at betone og følge udviklingsperspektivet ved løbende at sammenligne fund og iagttagelser på tværs af århundrederne. Derunder vil de forskellige typer af kilder, fagdiscipliner og det komparative materiale indgå og inddrages løbende i de relevante sammenhænge. Opbygningen skulle gerne tilgodese, at de, der er særligt interesseret i en specifik periode, forholdsvist nemt vil kunne finde frem til disse afsnit i afhandlingens analysekapitler, men det er vigtigt her at understrege, at det ikke er perioderne, der er det overordnede, styrende greb for indholdet, men derimod de spørgsmål, der bliver stillet til materialet vedrørende funktion, håndværk og mode, og de spørgsmål, der undervejs dukker op i analysen af materialet. Derved opnås et bedre og mere sammenhængende overblik over udviklingen inden for disse emner over tid samt en fremhævning af den metodiske tilgang, som kan benyttes uanset periode. En implicit hensigt i problemformuleringen er at blive klogere på, hvordan de forskellige kilder har interageret i det daværende samfund, og hvor egnede/uegnede de forskellige typer af kilder er til de forskellige spørgsmål, der stilles til materialet

18 Selvom de tre kerneområder er skarpt opdelt i hvert sit kapitel, vil de vise sig at være tæt forbundne i tolkningen af skoene og i besvarelsen af problemstillingen. Denne sammenkædning af aspekterne og diskussion af kilderne, metoderne og teorierne fremlægges i det sidste, konkluderende og perspektiverende kapitel. I et bind for sig findes bilagene, som der henvises til i afhandlingen. Med projektet rodfæstet i et museum var det fra starten af denne erhvervs-ph.d. et mål, at flere af bilagene skulle kunne udgøre selvstændige, mindre dokumenter, som kan inkorporeres i en museumspraksis i relevant omfang, såsom: terminologiliste, registreringsvejledning, læderprioriterings- og håndteringsguide og referencesamling af hårsækmønstre i relation til artsidentifikation ud fra læder. 2. Introduktion til fænomenet sko De er alle vegne. Kravlende på tæppet, hoppende i skolegården, skridtende hen ad fortovet, trampende i pedalerne, løbende på grusstien, trippende på kontorgangene, steppende på dansegulvet, dasende i det varme strandsand, i høj fart ned ad pisten, klatrende op ad bjergskråningen, slentrende i skoven og tøffende mellem havens bede. Uniformen på vore fødder: skoene (Andersen 2014c). Sko har ud over de umiddelbare fysiske egenskaber ligeså vægtige identitetsmæssige kvaliteter, der kan fortælle om image, social status, magtspil, rigdom, kønsroller, alder, etniske tilhørsforhold, seksuel moral, religion og profession (Pratt & Woolley 2008, 8; Riello & McNeil 2011, 3; Davies-Strodder 2015). Sko tiltrækker og afskyr. Sko kan gøre ondt og give fysiske skader. Alligevel kan vi i dag i vores del af verden næsten ikke forestille os at færdes i det offentlige rum med bare fødder. Det ville forekomme uciviliseret og signalere, at man har mistet grebet om almen dannelse som konsekvens af fattigdom eller sindssyge, eller udvise respektløs adfærd i forhold til samfundets normer og kulturelle konventioner (Holle 2010). Når fodtøjet ikke er til stede i situationer, hvor det modsatte forventes, har det væsentlig betydning for, hvordan den pågældende person bliver behandlet og anset, samt hvilke rettigheder denne har eller rettere ikke har. Dertil kommer det uhygiejniske aspekt, hvor det beskidte kan frastøde i mødet med andre, og det kan være farligt for personen selv på grund af risiko for infektion, pådragelse af skader på fortov og asfalterede overflader, der materialemæssigt ikke tilgodeser barfodsgang. Inden for løb er der dog i de seneste år udviklet en stærk bevægelse af løbere, der forsager brugen af løbesko og den industri, der ligger bag (Bernsen 2010). 2 Dette sker som led i en tro på, at vores krop er skabt til at fungere og klare sig uden moderne og kunstigt optimerende hjælpemidler, ligesom vi med palæo stenalderkost skal tilbage til naturen, tilbage til det simple og tilbage til vores fjerne forfædres og de oprindelige folks måder at leve på. Det er et opgør med den moderne verdens teknologier, overforbrug og kemiske tilsætningsstoffer, men også et opgør med de gængse normer, når der stilles spørgsmålstegn ved sko som en nødvendighed. Alt i alt er sko 2 Også barfodsbevægelser som Society for Barefoot Living vinder frem, primært af helbredsmæssige årsager (Holle 2010). 18

19 dog stadig uundgåelige, idet vores samfund og rummene deri, fysiske såvel som mentale, har indrettet sig efter fodtøjs tilstedeværelse. Fodtøj er et objekt, som er tæt på det enkelte menneske. Sko er også en af de få beklædningsgenstande, som kun passer én del af kroppen. Bæreren sætter bogstaveligt talt sit personlige og unikke aftryk i skoene. Aftrykket og gangen er lige så unik som et fingeraftryk og kan endda bruges juridisk i domfældelsen af en gerningsperson (Bodziak 2000; Larsen, Simonsen & Lynnerup 2008). Det er ikke underligt, at sko ofte bliver brugt som metafor for mennesket. I kunst, kultur og i journalistiske reportager bliver sko brugt som symbol og stedfortræder for mennesket (Sampson 2016, 29). Da den franske regering forbød demonstrationer ved klimatopmødet COP21 efter terrorangrebet i Paris i november 2015, placerede aktivistgruppen Avaaz skopar på Place de la République i Paris og fandt på denne måde en kanal for deres protester, sikrede det menneskelige tilstedevær og lod de påtrængende mængder af sko tale i ejerens nødvendige fysiske fravær (Chua 2015). Aktionen blev kaldt den stille march, men blev opfattet som alt andet end stille. Ved skoens simple tilstedeværelse har den som hylster for mennesket, og med dens slid og spor fra dens ejer, meget at sige og kan røre og bevæge (Fig. 1). Ved museer indrettet i 2. verdenskrigs koncentrationslejre er enorme mængder af sko fra ofrene ofte brugt strategisk til at vise omfanget af forbrydelserne såvel som at bevæge modtageren, der mentalt kan stille sig i et andet menneskes sko og se og mærke andres perspektiver og det menneskelige tab (Fig. 2) (Riello & McNeil 2011, 12). Fig. 1 Sko som repræsentanter for mennesker. Demonstration på Place de la République i Paris ved klimatopmødet COP21. Foto: Eric Gaillard/Reuters 19

20 Fig. 2 Bure fulde af sko tilhørende jøder under 2. verdenskrig ved Konzentrationslager der Waffen-SS Lublin i Polen. På det nuværende museum bruges netop sko til at illustrere omfanget af forbrydelser, personliggøre historien samt tale til de besøgendes følelser. Foto: Lige som sko kan bevæge mentalt, kan sko og fodspor bevæge mennesket fysisk i ønskede retninger. Dette fænomen bruges inden for det såkaldte nudging, der via strategiske placeringer kan påvirke os til at følge efter spor og derved ændre adfærd, såsom placering af grønne fodspor der fører hen til Københavns Kommunes skraldespande med det formål at mindske affald i byrummet (Thaler & Sunstein 2008; Hansen 2013). At følge andres sko- og fodspor gør sig også gældende i vores nærmest instinktive fascination af spor afsat af mennesker fra forgange tider. Lige fra de ældst kendte fodspor fundet i Laetoli, Tanzania sat for 3,6 millioner siden til profeten Muhammeds fodspor, der menes at være fundet på religiøse steder over hele Mellemøsten, hvoraf nogle er taget ind og bevaret som helligt relikvie og anvendt som fysisk evidens for profetens eksistens (Leaky & Hay 1979). Med næsten relikvielignende status kan sko, der har været båret af kendisser, være særdeles eftertragtede og indbringe store summer ved auktioner (Persson 2015b, 21). Ulig andre beklædningsgenstande tager brugte sko så meget form efter den tidligere ejers fysiske form, at det betragtes som at købe en lille del af personen selv. Om ikke andet så følelsen af et tydeligt menneskeligt tilstedevær i de ellers tomme sko. Af samme årsag er brugte sko generelt vanskelige at sælge (Riello & McNeil 2011, 9). Brugsmærker, fodaftryk, døde hudceller, sved og mødet med beskidte overflader har sat sine permanente spor. 20

21 Trods de frastødende features kan sko være ilagt og ladet med en positiv og lykkebringende kraft (Forrer 1942). Som når sko bliver hægtet fast på nygiftes bil for at sikre lykke og frugtbarhed. En mønt i brudens sko kan facilitere de nygiftes fremtidige rigdom. Barnets første sko gemmes eller endda forsølves som et memento om barnet selv og en fastfrysning af livets begyndelse i materiel form (Breyer 2008). Det overtroiske aspekt er også stærkt i den såkaldte concealed shoes-praksis, hvor brugte sko i århundreder er blevet skjult i bygningers vægge, under gulve, i skorstene og på loftet som led i folkloristisk overtro. En praksis som tilsyneladende havde til formål at værne hjemmet, huset og familien og bringe lykke og beskyttelse dertil (Swann 1996; Atzbach 2006; Evans 2010; Shawcross 2014, 120). 3 Ejerens ånd i skoene, bibeholdt ved fodens form og individuelle aftryk i skoen formet over tid, har tilsyneladende været afgørende i denne praksis (Shawcross 2014, 8). Den tætte forbindelse mellem fodtøj og menneske gør sko til et væsentligt objekt i sociale relationer, hvor de kan spille en meget direkte og aktiv rolle også når de ikke bæres på fødderne. Fodtøj bliver i store dele af verden brugt som led i krænkelser og som symbol på skam. I flere samfund bliver fodtøj betragtet som urent og må derfor ikke bringes ind i helligdomme og religiøse rammer. Fodtøj kan anvendes til at håne og krænke ved at blive brugt som kasteskyts mod modstandere, som slagvåben og ved at rette skosålerne mod et andet menneske handlinger hvis hensigt ikke kun er at gøre fysisk skade, men ligeledes at støde, forulempe og provokere (Fig. 3) (Cederlöf 2013). 4 Lige såvel kan sko bruges som led i et politisk statement, når snørebåndene på to sko bindes sammen, og kæden lægges om nakken på statuer, der afbilleder personer, de protesterende er politisk uenige med eller ikke deler værdier med (Cederlöf 2013, 35). Fodtøjets både lykkebringende og skadevoldende egenskaber mødes ofte i eventyr som et magisk, dynamisk, transformerende og karakterudviklende element. I fortællinger såsom Askepot, De tolv dansende prinsesser, De røde sko, Lykkens galocher og Den bestøvlede kat får bæreren enten overnaturlige kræfter, på godt og ondt, eller dyr menneskelige egenskaber (Fig. 4) (Lindvall 2013a; Davidson 2011; Davidson 2015). Lingvistisk indgår skoene også i hverdagens ordsprog og talemåder, hvor fraser som fremme i skoene, at gå i for små sko, at stå fast i sine sko, at skyde nogen noget i skoene, at kridte skoene, at stille træskoene, at være i en andens sko og vide hvor skoen trykker er verbale formuleringer, 3 Northampton Museums and Art Gallery holder et register af fund af concealed shoes, der dækker store dele af verden. 4 At anvende sko som våben er langt fra et moderne fænomen. Eksempelvis kædes det franske ord for træsko sabot sammen med ordet sabotage, som direkte oversat betyder at ødelægge med træsko. Begrebet sættes ofte i relation med den franske fagbevægelse i 1870'erne, hvor fabriksarbejdere siges som protest mod arbejdsgiveren at have standset eller rettere forsinket produktionen ved at smide træsko i maskinerne. Det forstås også i mere overført betydning, hvor den langsomme, kluntede og larmende gang med træsko sidestilles med sabotagens formål: at forstyrre og sænke farten, hvormed en produktion og dens profit mindskes (Spargo 1913, 141f). 21

22 hvor et objekt med dynamiske konnotationer bruges til at beskrive menneskelig adfærd, personkarakter og tilstand (Nimb 2014, 1182). Sko som fænomen balancerer dualiteten mellem det praktisk nødvendige og forfængelige, mellem det fysiske og mentale og en verden af ilagte, symbolske betydninger af både positiv og negativ karakter. Dette møde af paradokser og mangefacetterede formål og betydninger er grundlæggende affødt af menneskets nære fysiske kontakt med fodtøjet og mødet med overfladen som et fysisk bindeled mellem mennesket og verden omkring det (Shawcross 2014, 6). Fod, sål og underlag. Menneske, sko og verden. Fig. 3 Irakere brugte sko til slå på en falden statue af Saddam Hussein for at skænde den afsatte præsident i april Foto: 22

23 Fig. 4 Den umulige sko af glas fra eventyret om Askepot. Ét ud af mange eventyr, hvor fodtøjs transformerende egenskaber og symbolik har en bærende rolle i fortællingen. Foto: Vivi Lena Andersen 2.1 Skoens udvikling Grundlæggende står sko som et materielt symbol på det oprejste menneske og dets tobenede gang. Da vores forfædre rejste sig og gik på to ben for seks-syv millioner år siden, blev fødderne udsat for stor belastning, da hele kropsvægten fordeles på de proportionelt set små fodballer og hæle. Med den oprejste gang gik menneskets fod fra at være anvendelig og fleksibel til at være en højt specialiseret kropsdel, der med sine 26 x 2 knogler grundlæggende kun kan drive kroppen fremad og tage imod stødene undervejs (Kampf 2013, 27; Thage 2013, 48f, 68). Dertil kommer de klimatiske og naturbetingede udfordringer i form af kulde, varme, vand, is, sne, torne, skarpe overflader, stenet underlag, giftige dyr og planter. For mange tusinde år siden lærte disse forhold mennesket at beskytte sine fødder, optimere sin mobilitet i ellers fjendtligt terræn, eksempelvis ved højere breddegrader og luftlag, i koldere klima, og derved øge sine muligheder for overlevelse (Swann 2001b, 9f). Huden er indrettet til at udvikle hård hud for at beskytte sig selv, så vores barfodede forfædre har med et tykt lag hård hud under fodsålerne kunnet tåle at betræde overflader, som for os i dag ville være uoverkommelige, men sko har været nyttige mod forfrysninger og har hjulpet mennesket 23

24 gennem det mere udfordrende terræn. Tilpasning ved hjælp af beskyttende beklædning bidrog formentlig til den vellykkede ekspansion af mennesker. Ud fra studier af fossile fodknogler mener forskere, at sko blev opfundet for år siden (Trinkaus & Shang 2008). Tæerne blev svagere af skoens beskyttelse og støtte, hvilket kan spores i disse fossile levn. Mennesker har antageligt tildækket kroppen såvel som fødderne længe før da. Biologiske studier af tøjlusenes oprindelse indikerer, at beklædning blev introduceret for mindst år siden og måske endda så tidligt som år siden (Toups, Kitchen, Light & Reed 2011). I de varme dele af verden, hvor der var behov for at beskytte fødderne mod tørt, barskt terræn og skærme mod de varme overflader, var en sandal en oplagt type fodtøj. Verdens ældste, kendte sko, eller rettere sandaler, er ifølge C14-dateringer mellem og år gamle og blev fundet bevaret i Fort Rock Cave i Oregon, USA (Connolly & Cannon 1999). De er af snoede bynkebarkfibre, der udgjorde en sål og en overdel, som har dækket forfodens overside, og man formoder, at en snor fastgjort til den ene kant af sålen har været viklet omkring anklen på bæreren og fastgjort til den modsatte kant. Samme gode og tørre bevaringsforhold gjorde sig gældende for fundet i grotten, Arnold Research Cave, i Missouri. Her fandtes sandaler, de ældste år gamle, der var fremstillet af tørre blade fra en yaccalignende plante, som var rullet til en tyk tråd og vævet til en hjemmeskolignende form (Kuttruff, DeHart & O Brien 1998). Den på europæisk grund ældste, kendte sko er ca år gammel, fundet i en grotte i Armenien, og er fremstillet af ét stykke læder af ko, som er foldet op omkring foden og syet sammen ved hæl og forfod med tyk lædersnor (Pinhasi, Gasparian, Areshian, Zardaryan, Smith, Bar-Oz & Higham 2010). En simpel konstruktion, hvis tilsvarende simple udførelse understreges af det ubearbejdede plantemateriale, som skoen er foret med, hvilket har værnet foden mod kulde. Anderledes avanceret er Europas næstældste sko, som tilhørte manden i isen, Ötzi, fundet i Alperne på grænsen mellem Italien og Østrig. Ud over det organiske materiales gode bevaring i det kolde klima består de ca år gamle mokkasinlignende sko af en sirlig konstruktion af overlæder og såler af bjørneskind og koskind, tykt for af hø og lukket med et net af snoede snore af bast, der dækkede hele foden. Materialer og konstruktion, som ifølge en eksperimentalarkæologisk rekonstruktion og forsøg, viste sig at være velegnet til et koldt klima (Fig. 5) (Egg & Goedecker-Ciolek 2008, 49ff; Eisenach 2008, 39). 24

25 Fig. 5 Rekonstruktion af sko båret af Ötzi. Udstillet på Bata Shoe Museum. Foto: Vivi Lena Andersen Også i moser og gravhøje kan bevaringsforholdene være særligt gunstige, og det er da også fra gravhøjene, vi kender de ældste sko på dansk grund (Fig. 6) (Reed 1972, 188f; Madsen 1994, 113). I egekistegravene bar manden fra Jels og kvinden fra Skrydstrup, dateret til den ældre bronzealder ( f.kr.), sko bestående af ét stykke skind fra hjort, som var foldet op omkring foden og fæstnet med lædersnor gennem huller i skindet og viklet rundt om fodens vrist (Hald 1972, 11ff; Swann 2001a, 17f). Her fandtes også de såkaldte fodlapper, stykker af tekstil, som muligvis kan have fungeret som et slags for til skindskoen (Mannering 2013, 4f). 25

26 Fig. 6 Bronzealdersko fra mose ved Ørbækgård på Djursland fra f.kr. Sko af ét stykke læder foldet omkring foden. Foto: Skoene blev i den sene jernalder, i vikingetiden og i middelalderen syet med en teknik, hvor en særskilt sål og overdel blev syet sammen fra vrangsiden og derefter vendt (Swann 2001a). Den vendsyede sko gjorde det muligt at forme skoen til henholdsvis venstre og højre fod, tilføje kile, sidestykker og pløs i overlæderet for bedre pasform. Siden de ældst kendte sko har fodtøjet udviklet sig drastisk i evig forbindelse til klima, funktion, mode, kontakter, teknologi og ikke mindst skoens skaber (Jäfvert 1938, 9). En gennemgang af skoenes udvikling gennem højmiddelalderen og tidlig moderne tid i Danmark findes i præsentationskapitlet, afsnit Forskningsoversigt Fodtøj blev i mange år i akademiske kredse betragtet som perifert og banalt tilbehør, hvis tilstedeværelse i stedet blev varetaget af museers kuratorer med vægt på genstandenes stoflige kvaliteter og fremstilling. I størstedelen af 1900-tallet sås en tendens til, at det var en klædedragts samlede silhuet, der blev præsenteret, men siden 1980 erne viste postmodernismen en ny vision for modehistorien, hvor modens og klædedragtens fragmentariske natur blev understreget (Riello 2006, 1; Riello & Mcneil 2011, 21). Det har i de seneste årtier ført til mange interessante og væsentlige studier af enkeltdele, hvor især sko 26

27 har været fremhævet i en bred vifte af litteratur fra de mere farverige, illustrative publikationer til komplekse kulturelle og sociale studier. Især inden for Fashion Studies, der opnåede akademisk status i slutningen af 1900-tallet, har fodtøjets rolle som fetish, symbol, kunstværk og samlerobjekt været styrende med dertilhørende fokus på det ekstreme, det sjældne og de narrative aspekter. Sidenhen er tilføjet sociologiske og antropologiske studier, der giver os bevidsthed om psykologiske, sociologiske, antropologiske og seksuelle konnotationer, der tilskrives sko og deres brug (Benstock & Ferriss 2001). Flere af disse fodtøjsstudier er af atemporal karakter med tilsidesættelse af tid, sted og kontekst. Nyere historiske studier har bidraget til den tidsmæssige og kontekstuelle forankring i betydningen af sko, der blev skabt, mens andre forsvandt eller blev transformeret, og det har tilføjet vigtige dimensioner til vores forståelse af klædedragtens rolle i fortiden såvel som i det moderne samfund. Dele af historiefaget har koncentreret sig om de religiøse og politiske aspekter, og inden for økonomihistorie studerede modehistorikere især de forsyningsmæssige og kvantitative aspekter af, hvad sko og klædedragt har kostet, hvordan de var produceret og blev solgt, men sjældent blev køberens behov og efterspørgsel undersøgt (Harte 2010, 15). I disse år spores en tendens til at igen at ville søge mod helhedsperspektivet, men nu mere end præsentationen af en forsimplet silhuet. Der ses en bevidsthed omkring, at de forskellige kropsdele og fragmenterede dele af klædedragten ikke kun har sin egen ret, men har indgået i funktioner sammen og har påvirket hinanden, ligesom klædedragten, mennesket bag og samfundet omkring det ikke holdes isoleret fra hverandre. På verdensplan har studiet af mode og klædedragt, herunder sko, således ændret sig fra at være udført af interesserede kuratorer ved museer til at have indtaget de akademiske humanistiske og socialvidenskabelige studier. Men som forskning af klædedragten bliver mere teoretisk sofistikeret, er der fare for, at de mere abstrakte teorier vil ignorere genstandene selv og bevæge sig længere og længere væk fra fakta (Riello 2006, 4). Trods mere og mere akademisk opmærksomhed på fodtøj er især brugte og slidte sko fraværende i meget modeforskning (Sampson 2016, 15, 25ff). Skoens materielle kvaliteter og den legemliggjorte oplevelse at bære sko er sjældent behandlet eller udforsket. Samtidig har studiet af sko inden for arkæologien haft sin egen retning og historik med fokus på håndværk, skotyper og sko som redskab til datering (Schia 1977a; Koch 1988; Morrow 1985). 5 Man har inden for arkæologien påpeget nødvendigheden af at flytte fokus fra produktion til konsumption ud fra en præmis om, at en ting bliver tilvirket, fordi den også udfylder sociale, funktionelle og symbolske roller (Roslund 2005, 39). Der er dermed tale om en ønsket balancegang mellem det fysiske og det konceptuelle. Historie-, etnologi- og arkæologifagenes tættere akademiske forbindelser og fælles interesse for og indsigt i tid har 5 Specialiseringen af studiet af arkæologisk fodtøj kaldes calceology fra det latinske ord for sko: calceus og omfatter grundlæggende konservering af læderfragmenter, genstandsdokumentation, typologisk identifikation, kronologi og produktionsmetoder (Volken 2014, 1). 27

28 tilsyneladende skabt en åbning ind i modestudierne for arkæologien og dermed mulighed for at studere fodtøj i et bredere perspektiv. En tværfaglighed som giver anledning til bredere analyser af historiske spørgsmål, og som kan forbinde den kulturhistoriske forskning. Forskning i fodtøj er overordnet set karakteriseret af to forskellige tilgange. På den ene side en typologiserende, teknisk og beskrivende tradition og på den anden side en mere kontekstualiserende tilgang, der beskæftiger sig med, hvad man kan læse ud fra fodtøj, og hvor fodtøj sættes ind i en større kulturhistorisk sammenhæng. Som det vil fremgå af følgende præsentation, har forfattere vekslet mellem disse tilgange alt afhængig af faglig baggrund, akademiske traditioner, tilgængeligt kildemateriale, forskningsformål og -spørgsmål og ikke mindst som produkt af sin tid. Herunder præsenteres, som eksempler på ovenstående, et lille udvalg af forskere, der har arbejdet med fodtøj fra det nordvesteuropæiske område, primært fra de her berørte perioder: middelalder og tidlig moderne tid. Her inddrages også forskere, som har behandlet ældre tiders såvel som moderne fodtøj, men som metodisk og perspektivmæssigt har bidraget væsentligt til feltet. Margrethe Halds undersøgelse af Primitive sko fra bronzealder til vikingetid fra den jyske halvø kalder hun selv et arkæologisk-etnologisk studie (Hald 1972). Fundene er få, så hun inddrager fodtøj og skikke fra nulevende traditionelle folkefærd i primært Skandinavien, Skotland og Irland i ønsket om at få forståelse for teknik, håndværk og brugen af sko i de forhistoriske perioder. Hald sammenligner detaljer i skomaterialet fra den jyske halvø med tilsvarende arkæologisk materiale fra andre regioner i Skandinavien samt mod vest, baseret på formodede handels- og kontaktruter. Sammenligningen konstaterer få variationer i nogle enkelte elementer af skoen, mens basismønsteret forbliver det samme. Hald mener, at dette ensartede billede dels skyldes kontakter og overførelser af skotypen udefra til det skandinaviske område, og dels at man af praktiske grunde anvendte skindet fra dyrets ben, således at den naturlige form på dyrets ben har været en faktor for den forhistoriske skos uniforme udseende og konstruktion. Et tidligt eksempel på en beskrivende og typologiserende tilgang til fodtøj i Skandinavien er Ernfrid Jäfverts Skomod och skotillverkning från medeltiden till våra dagar fra 1938, som giver et praktisk og modemæssigt indblik i datidens viden om fodtøj og skomagerhåndværket, hvor skoene fra nyere tid nødvendigvis stammer fra de kongelige samlinger og dertilhørende billedkunst i mangel af arkæologisk fundne modstykker (Jäfvert 1938). For middelalderens vedkommende præsenteres arkæologiske sko i Francis Grew og Margrethe de Neergaards Shoes and Pattens fra 1988, hvori de beskriver, rekonstruerer, illustrerer og daterer de mange forskellige typer af middelalderligt fodtøj baseret på arkæologiske fund fra Themsen, London, men de fremhæver også sporene efter reparationer og eksempler på foddefekter (Grew & de Neergaard 1988 (2006)). I Hanne Dahlerup Kochs speciale om Læderfodtøjet fra 1300-tals 28

29 voldstedet Boringholm fra 1984 sammenlignes typologisk, teknisk og kronologisk de fundne sko med publiceret arkæologisk materiale om fodtøj fra 1300-tallets Danmark og Europa (Koch 1990). Koch konkluderer, at borganlægget som fundsted afspejler sig i fodtøjet ved både at hæve sig over almindelig standard grundet fodtøj tilhørende en betydelige slægt og ved at repræsentere borgens tjenestefolk i form af simple sko. Fodtøjet som kilde til datering, vurdering af sociale forhold, befolkningssammensætning og håndværkshistorie findes også behandlet hos Janne Harjula, som i Before the Heels, grundigt typologiserer og kortlægger sko og skomageri i Turku, Finland, i middelalderen og tidlig moderne tid ud fra arkæologiske fund og skriftlige kilder i tilknytning til to lokaliteter i henholdsvis byen Turku og på Turku Slot (Harjula 2008). En lignende typologisk, teknisk og social vinkling er styrende for Michael Bækskov Thomasens speciale om Komulesko - Skotypens fremkomst, udvikling og forsvinden (Thomasen 2010; 2013). Alle er de eksempler på efterkommere af de fundamentale studier, som Erik Schia foretog og publicerede tilbage i 1970 erne og 80 erne, der især omhandlede nordeuropæisk skotypologi og -kronologi samt vurdering af sko som kilde (Schia 1977a; Schia 1977b). Beslægtet arbejde findes hos Olaf Goubitz, Carol van Driel-Murray og Willy Groenman-van Waateringe i Stepping through time. Archaeological footwear from prehistoric times until 1800, der beskæftiger sig med identifikation af skodele og typologisering af arkæologisk fundet fodtøj fra Nordvesteuropa (Goubitz, Driel-Murray & Groenman-van Waateringe 2001). Den fungerer som en håndbog og opslagsværk i det praktiske arbejde med registrering af arkæologisk fundet fodtøj og dets enkeltdele, opdelt efter modeller og typer. Den typologiske tilgang er også styrende for Marquita Volkens værk Archaeological Footwear - Development of Shoe Patterns and Styles from Prehistory til the 1600's (Volken 2014). Heri gennemgår Volken kronologisk og detaljeret de mange forskellige skotyper og dertilhørende mønstre. 20 års forskning i europæisk fodtøj ligger bag dette værk, og det bygger videre på de teknikker og metoder, som Goubitz, Driel-Murray og Groenman-van Waateringe samlede. Forskningen og publikationen henvender sig ikke kun til fagarkæologer, men er med sine mange snitmønstertegninger og rekonstruktioner også rettet mod rollespillere, oplevelsescentre og andre, der arbejder med rekonstruktioner og genskabelse i praksis. Den mere kontekstualiserende tilgang til studiet af fodtøjets udvikling er synlig i June Swanns arbejde, eksempelvis History of footwear in Norway, Sweden and Finland. Prehistory to 1950, hvori hun beskriver og undersøger, hvordan fodtøjets konstruktion og stil har udviklet sig i disse tre skandinaviske lande (Swann 2001a; 2001b). Hun ser store ligheder i det europæiske fodtøj med lejlighedsvise kreationer af enestående mode såvel som afvisning af populær europæisk mode. Dette kædes ofte sammen med den tekniske udvikling, handelsfællesskaber, krig og politiske magtagendaer og alliancer. Men mange spørgsmål står stadig åbne, især i forhold til udformningen af sko i bredere dele af samfundet, og Swann peger på det store potentiale i inddragelse og publicering af arkæologiske fund af fodtøj som bidrag til en socialt mere mangfoldig fortælling. Et bredere samfundsmæssigt perspektiv er også styrende for Giorgio Riellos undersøgelser i A foot in the past: Consumers, producers and footwear in the 29



Tuesday, August 17, 2010

Tävling 16:a AUG - Nymobil.se - 2st mobilstrumpor

Nymobil.se kan du vara säker på att få de lägsta priserna. Där hittar du Laptops, mobiltillbehör, mobiler och spelkonsoler. Apple, Nokia, LG m.m. Kolla in på sidan!
Lottar här ut 2 valfria mobilstrumpor av ett värde till 149kr/st. Så 2 VINNARE
För att vara med och tävla skriver ni en kommentar och röstar på er favorit av mina designade skor på Nelly.

Rösta på Sko 1
Rösta på Sko 2
Rösta på Sko 3

ALLA kan vara med. Utan eller med blogg :)
  • För en extra lott bloggar ni om tävlingen.
  • För ännu en extra lott lägger ni till mig på Bloglovin.
  • Follow Vickys Blogg
Tävlingen avslutas den 31:e Augusti kl. 23.00

Se alla aktiva tävlingar HÄR

xoxo,
Vicky

11 comments:

FIA said...

Jag vill vara med! Röstade på sko nr 1 =)
Hoppas på turen,
kramis
Fia
fia@mammafia.com

Leila said...

Röstade på sko 1 och vill så gärna vinna :D:D
Ska skriva ett inlägg om tävlingen sen :D

care69 said...

Jag är med!
Röstade på nr. 1.
Har dig på BL redan.

har länkat:
http://care69.blogspot.com/2010/08/31-aug-vinn-mobilstrumpa.html

Mattias (mr22ga@hotmail.com) said...

Jag är med och har röstat på sko nr 1
Hoppas på tur och länkar också här: http://villduvinna.blogg.se/2010/august/mobilstrumpa-31-augusti.html

Mattias (mr22ga@hotmail.com)

Cilla said...

Jag gav 5 poäng till sko nr 1 - hur läcker som helst!
*håller tummarna för oss båda* ;D
Cilla, cilla1983[at]hotmail[punkt]it

jenn2you@hotmail.com said...

Jag har röstat på sko nr 2!
Jag har länkat tävlingen, och följer dig på bloglovin!
http://barbados.blogg.se/2010/august/31-augusti-mobil-strumpa.html

bakformen said...

Hejsan, vill också vara med och tävla om en mobilstrumpa.
Röstade på sko nr. 2

Hälsningar Pia
bakformen@gmail.com

Elin J said...

Jag är med och har nu röstat på sko nr 3. =)

KRAM

Anonymous said...

Röstade på sko nr 2!

Mvh Linda Fransson
Lindizz_f@hotmail.com

Emma said...

rösta på sko2 och vill gärna vara med i tävlingen :)

Liza said...

Jag är gärna med! :)
ska självklart rösta på dina skor nu! :)

Newer Post Older Post Home